Procedurer ved StressCoaching personligt fremmøde

For at vi kan passe bedst muligt på dig, mig og andre – og mødes sundhedsmæssigt forsvarligt – skal vi begge forholde os til følgende spørgsmål:

  1. Bor du sammen med en person, der er smittet med COVID-19?
  2. Har du indenfor de sidste 14 dage været sammen med en person, der er smittet?
  3. Har du hoste?
  4. Har du ondt i halsen?
  5. Har du hovedpine?
  6. Har du muskelømhed?
  7. Har du feber?
  8. Har du vejrtrækningsproblemer?
  9. Oplever du en særlig grad af træthed?

Hvis både du og jeg kan svare NEJ til ALLE disse 9 spørgsmål, så kan vi mødes personligt! Hvis der fx er tale om småforkølelse/slimhoste, og der er testet Covid-negativ, så må vi sammen forholde os til, om vi kan mødes.

Hvis en af os føler os utrygge ved at mødes personligt,  må vi tage samtalen online eller udsætte/aflyse.

Når vi mødes i min klinik, skal vi selvfølgelig tage en masse forholdsregler og følge retningslinjerne:

INDEN DU KOMMER
sørger jeg for omhyggelig rengøring, udluftning, afspritning af diverse berøringsflader såsom dørhåndtag, gelænder, stolearmlæn og toiletknap, og har vasket/sprittet hænder. Og du læser Sundhedsstyrelsens råd til dig som klient herunder.

NÅR DU KOMMER
åbner jeg døren og træder tilbage, så vi kan holde afstand. Ingen håndtryk og kram! Jeg har håndsprit stående fremme til brug før og efter samtalen. Det bliver mig, som hele tiden er den, der rører ved ting såsom håndtag, kander og tuscher, så du får fuld ”gentlemand-service” med åbning af døre og kaffeservering! Undgå gerne at røre ”unødvendige” steder som fx gelænder. Stolene er sat med 2 meters afstand.

Hvis du er tryggest ved at bruge mundbind, så gør det endelig.

Jeg glæder mig til at coache!

Dbh Jette, stresscoach TrivselsFremmeriet

SUNDHEDSSTYRELSENS RÅD TIL BÅDE DIG OG MIG (28.4.20):